Back to Top
 

Vores bolig

Vi vil selv bo i den miderste del . . både foroven og forneden. Øverst bliver badeværelse, soveværelse, gæsteværelse og køkken i åben forbindelse med stue og spisestue. På 1. sal i alt 124 kvm. Nedenunder bliver der et stort industrikøkken, lille bad/gæstetoilet samt stort lokale på 75 kvm, som bliver redaktion, grafisk design studio, kursuslokale mm.

Vores lejlighed 1 sal

 

 

Lidt historie
Vi har købt en tidligere kro på Langeland, som vi overtager i sommeren 2021. Kroen indeholder 4 store sale samt toiletter og et stort industrikøkken. Kroen er beliggende helt unikt ved den skønneste badestrand og en hyggelig lille lystbådehavn. Fra samtlige vinduer i alle fire sale er den skønneste havudsigt. Hvis man sejler lige over vandet, kommer man til den hyggelige havn Lundeborg på Sydfyn. Øhavs-stien, der er en smuk vandresti langs Langeland, går lige uden for døren, og der er desuden skønne cykelruter på øen, så man kan cykle i rolige omgivelser, uden at skulle ud på store landeveje. Øen er rig på natur- og dyreliv, vidunderlige strande og skove.

Perfekt til fiskeri, sejlads, fordybelse, skønne naturoplevelser mm. Vores plan er at lave beboelse til os selv på kroen samt evt. lave nogle ferielejligheder til udlejning eller salg. Mulighederne er mange. Vores egen beboelse i to etager indeholder det store industrikøkken, hvor vi ved specielle arrangementer kan bespise mange. Desuden vil vi bruge den gamle krostue forneden til vores kreative firma med grafisk design, websites, maleri mm. og med plads til at holde mindre kurser, udstillinger mm. Dette evt. kombineret med ferielejlighederne og mulighed for fællesspisning. Hvis I har lyst til at følge med i vores spændende projekt, kan I gøre det her på dette site eller på instagram profilen Dageløkke Badehotel.

Udsigt vest

Udsigt mod vest, 50 meter fra vandet

Udsigt mod nord vest

Udsigt mod nordvest, 50 meter fra lystbådehavn